Når jeg skriver og tegner mine bøger...

Når jeg skriver og tegner mine bøger, tænker jeg ikke kun på mine små læsere, men også de store og allerstørste og granvoksne, på de nysgerrige, som finder fortællinger i billeder såvel som i tekster, som formår at følge tegners hånd i alle streger og farver langt ind i fantasien, og som fornemmer at hvert eneste ord i teksten er et valg. Mine egne bogreoler vrimler med billedbøger, jeg har købt, ikke kun til mine børn og børnebørn, men i særlig grad til mig selv. Jeg elsker billedbøger og tænker aldrig på dem som ”børnebøger”, men som bøger, der har en appel til alle, som har lyst at kigge med.

Det er med sådanne intentioner, jeg tegner og fortæller mine bøger. Hver eneste gang, jeg har sendt en bog afsted til trykkeriet, håber jeg intentionen er lykkedes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *