Trykstart

"Sommetider tænker jeg på, hvor uendeligheden ender"

 

I dag var der trykstart hos Narayana Press på min nye bog SOMMETIDER tænker jeg på, hvor uendeligheden ender. Trykket var imponerende flot, det stod knivskarpt, så jeg er bare glad, og jeg forventer mig meget af bogen. Jeg har, så længe jeg har arbejdet med børnebøger, drømt om at lave en “undrebog” for børn. Nu er bogen her. 

Flot materialevurdering

Det er altid med spænding, at jeg afventer bibliotekernes materialevurdering – nu er den kommet til “Fannis mageløse malerpensel, og den er blevet fejret på alle måder – 

“..Med korte sætninger og enkle, sødmefulde illustrationer har forfatteren skabt en stemningsmættet og udtryksfuld fortælling, der i al sin enkelthed skildrer fantasiens og skaberglædens ubegrænsethed.”  (Lektørudtalelse, DBC)