Liv er en graphic novel, og alligevel noget helt andet

Jeg arbejdede med LIV i største delen af 2020 og var i perioder fuldkomment opslugt af arbejdet. Det var spændende at finde mine egne ungdommelige tegninger og mine børns artistiske skitser frem fra gemmerne og føje dem sammen med forløbet i min billedfortælling. I gemmerne fandt jeg også min gamle poesibog, og også den fik lov at kommentere Livs lange liv. Hendes liv falder punktvis sammen med mit eget, men generelt adskiller hendes tilværelse sig i det væsentligste fra mit. Da jeg startede med at tegne, havde jeg ingen anelse om, hvordan Livs liv skulle forløbe, eller hvor gammel hun blev, men hun foldede sig ud side for side, så at sige for øjnene af mig, og alt hvad jeg fandt under arbejdet med bogen, tegninger, fotos, gamle bøger o.s.v. hjalp mig med at beskrive hende og hendes liv. Hun var altid i centrum af fortællingen, det var det perspektiv, jeg fra starten valgte. Jeg håber, at rigtig mange vil kunne genkende et levet liv i min billedroman, der bør kunne læses af voksne så vel som af eller sammen med deres børn

2 thoughts on “Liv er en graphic novel, og alligevel noget helt andet

Skriv et svar til admin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *