Læs mere om bogen her: https://www.shop.fannisfarver.dk/vare/til-dig-der-satte-sig-hos-mig-paa-baenken-og-gik-igen/
Bogreception
TIL DIG DER SATTE SIG HOS MIG PÅ BÆNKEN OG GIK IGEN, det er titlen på min seneste bog. Den udkom 24. september, og i den anledning inviterede jeg venner og bogelskere til reception i Vogn 1 på Godsbanen i Aarhus. Det var med stor fornøjelse, jeg kunne byde mine gæster velkommen, og sammen med dem havde jeg et par uforglemmelige timer i Aarhus Litteratur Centers hyggelige lokaler.
Her snakker jeg med P. C. Asmussen, som hjalp mig med redigeringen af bogen, om det at skrive og udgive bøger.
Roman
Illustrationer har altid åbnet indgangen til mine historier. Billedbøger har været min glæde, mit engagement, dem jeg har haft lyst til at skrive og tegne og udgive.
Men nu har jeg så alligevel skrevet en roman som ikke er til børn, og jeg bliver nød til at vedstå, det har været overvældende, en proces der ind imellem har slugt mig med hud og hår. Nu er romanen færdig, bortset fra at jeg stadig justerer og retter til, og jeg har besluttet at udgive på eget forlag, hvilket betyder, at jeg heldigvis selv kan stå for opsætning og tilrettelæggelse, og det er en del af processen ved en bogudgivelse, jeg også holder meget af.
Jeg håber på at kunne udkomme i løbet af sommeren.
Om Oscar der tegner et usynligt monster
Hvor begynder man, når man tænker sig en billedbog, og mener man har rammen, indenfor hvilken historie og billeder kan udfolde sig? Et barn tegner en tegneserie, det var oplægget, så vidt så godt, men hvordan…?
Jeg starter med det hvide papir, og et sted mellem top og bund tegner jeg en dreng, der ligger i sin seng, og jeg tænker mig til, der må bo et monster under sengen, det er jo egentlig ret almindeligt med monstre under sengen, og herfra tager drengen, som jeg kalder Oscar, over, og han spekulerer, lige som jeg, på hvordan historien kommer videre og bliver skæg og dramatisk, og han ved, at der findes mikrober og vira, som ikke er til at få øje på, så dem kan man roligt gøre til onde og overspændte uhyggespredende væsner. Oscar tænker og tegner en dramatisk og skæv historie, som farer vildt afsted over siderne og ender i ro og fredelighed.
Bogen er netop sendt til tryk.
Fannis super seje synål
Da jeg var barn syede og strikkede jeg, det gjorde vi dengang. Da mine børn kom ind i verden, én efter én, syede og strikkede jeg til dem i en uendelighed, det gjorde man dengang. Så blev det umoderne med nørklerierne, man havde travlt med så meget andet. Men da Fanni kom til mig med sine ferme fingre, fik jeg lyst til at sy igen, og jeg lod fingernemme Fanni træde nålen og syede med korsting, og hun var dygtig, hun fandt på at tage sytøjet med ud i rummet, hun fandt på de sjoveste rumvæsner og gav dem allesammen navne. Det er dejligt at arbejde sammen med fantasifulde Fanni, det er fantastisk, og tilsammen fik vi broderet en fin bog og en sjov historie. Det har tillige ført mig ad nye veje, for nu bliver bogen solgt hos “Broderi Moderne” i Nørre Allé, Aarhus, sammen med mønster, stof og garn til en del af figurerne i bogen.
Elmers ord, ABC for tænksomme børn
ELMERS ORD, fin og færdig, jeg er fuld af forventninger til bogen, til lektøren, til salget, til reaktionerne, gid det må gå den vel. Igen en bog der har slugt hele min opmærksomhed et halvt års tid.
Min intention var fra starten at gøre hvert eneste opslag forskellig fra de øvrige, helt er det jo ikke lykkedes, men jeg har i hvert fald afprøvet forskellige måder at lave billeder på, og det har været spændende, så jeg forestiller mig, det er det, jeg vil fortsætte med fremover. Det bliver sjovt.
Jeg har meget tilbage at erfare i en bogfremstilling, bare vent og se.
Fem fine bøger om fantasifulde Fanni
I 5 nye bøger om Fanni er hun igang med mange sjove ting med sine fingernemme fingre. Hun modellerer en sød lille robot, hun kalder ham Folmer og giver ham et varmt, rødt modellervokshjerte. Hun laver på sin perleplade en perlegiraf, der vokser sig alt for stor og helt ind i himlen, hvor englene bor. Hun syer er blå kanin, der med det samme smuttrt afsted og gemmer sig i en blomstret lomme sammen med en rigtig god bamseven. Hendes frække saks klipper alt muligt i stumper, og det gør Fanni sur, men så finder hun trods alt ud af, at stumperne kan føjes sammen og blive til en drabelig drage med ild i munden. I den sidste bog bygger Fanni en by i sand og inviterer alle sine venner til at bo i byen, både robotten Folmer, blå kanins søde bamseven, perleengelen og Fannis frække saks.
Du kan på videoen her se, hvordan Fanni bygger sine huse i sand.
Besøg på Sorø børnebibliotek
I dag mødte jeg en flok dejlige unger på Sorø bibliotek. Jeg fortal om Ida og om Fanni og Emil, viste billeder og bøger og læste højt. Jeg fortalte også om, hvordan jeg lavede huse af sand til bogen om Fanni der bygger en sandby, og da børnene fik fingrene i det sand, jeg havde med, og som jeg selv havde brugt, var de næsten ustoppelige. Vi snakkede om perleplader og giraffer og blå kaniner, der gemte sig i en lomme. Børnene var, trods deres unge alder, vældig lydhøre. Jeg havde en dejlig dag i Sorø.
Trykstart hos Narayana Press
De 5 nye Fanni bøger udkommer d. 1. april 2022.
- Fanni modellerer en robot.
- Fanni syer en blå kanin.
- Fanni laver en perlegiraf.
- Fanni og hendes frække saks.
- Fanni bygger en sandby
Emmas følgesvend
At skrive om døden, var for mig en enkelt sag, knokkelmanden er iblandt os, en kendsgerning vi forsøger at finde os tilrette med helt fra begyndelsen, da vore hjerner begyndte at samle på erfaringer og informationer. Selv har jeg ingen problemer med den kendsgerning, men da jeg begyndte på at skrive Emmas Følgesvend, og vidste det ville være børn, jeg henvendte mig til, var det knap så enkelt. Jeg tænkte: Døden er en realitet, det kan vi ingenting stille op imod. Men LIVET, det har virkeligt noget at tilbyde os, her kan vi boltre os og gøre ting og sager så langt evnerne rækker og ofte lidt mere, så bare kom igang med at leve, for det er nytteløst at bekymre sig om det, man ingenting kan gøre ved. Sådan tænkte jeg, og folk sagde: Men det kan du jo ikke fortælle børnene! Nej, tænkte jeg så, men jeg kan i hvert fald fortælle dedres voksne det.
Jeg syslede og rumsterede længe med teksten til bogen og fuldt så længe med tegningerne. Jeg tror ikke, resultatet blev til det, min forestilling først havde lagt ud med, men det var sådan, det blev, og det må jeg finde mig tilrette med.