År: 2022

Elmers ord, ABC for tænksomme børn

Posted on by admin
ELMERS ORD, fin og færdig, jeg er fuld af forventninger til bogen, til lektøren, til salget, til reaktionerne, gid det må gå den vel. Igen en bog der har slugt hele min opmærksomhed et halvt års tid. 

Min intention var fra starten at gøre hvert eneste opslag forskellig fra de øvrige, helt er det jo ikke lykkedes, men jeg har i hvert fald afprøvet forskellige måder at lave billeder på, og det har været spændende, så jeg forestiller mig, det er det, jeg vil fortsætte med fremover. Det bliver sjovt. 
Jeg har meget tilbage at erfare i en bogfremstilling, bare vent og se.

Fem fine bøger om fantasifulde Fanni

Posted on by admin

I 5 nye bøger om Fanni er hun igang med mange sjove ting med sine fingernemme fingre. Hun modellerer en sød lille robot, hun kalder ham Folmer og giver ham et varmt, rødt modellervokshjerte. Hun laver på sin perleplade en perlegiraf, der vokser sig alt for stor og helt ind i himlen, hvor englene bor. Hun syer er blå kanin, der med det samme smuttrt afsted og gemmer sig i en blomstret lomme sammen med en rigtig god bamseven. Hendes frække saks klipper alt muligt i stumper, og det gør Fanni sur, men så finder hun trods alt ud af, at stumperne kan føjes sammen og blive til en drabelig drage med ild i munden. I den sidste bog bygger Fanni en by i sand og inviterer alle sine venner til at bo i byen, både robotten Folmer, blå kanins søde bamseven, perleengelen og Fannis frække saks.

Du kan på videoen her se, hvordan Fanni bygger sine huse i sand.

Besøg på Sorø børnebibliotek

Posted on by admin

I dag mødte jeg en flok dejlige unger på Sorø bibliotek. Jeg fortal om Ida og om Fanni og Emil, viste billeder og bøger og læste højt. Jeg fortalte også om, hvordan jeg lavede huse af sand til bogen om Fanni der bygger en sandby,  og da børnene fik fingrene i det sand, jeg havde med, og som jeg selv havde brugt, var de næsten ustoppelige. Vi snakkede om perleplader og giraffer og blå kaniner, der gemte sig i en lomme. Børnene var, trods deres unge alder, vældig lydhøre. Jeg havde en dejlig dag i Sorø.

Emmas følgesvend

Posted on by admin

At skrive om døden, var for mig en enkelt sag, knokkelmanden er iblandt os, en kendsgerning vi forsøger at finde os tilrette med helt fra begyndelsen, da vore hjerner begyndte at samle på erfaringer og informationer. Selv har jeg ingen problemer med den kendsgerning, men da jeg begyndte på at skrive Emmas Følgesvend, og vidste det ville være børn, jeg henvendte mig til, var det knap så enkelt. Jeg tænkte: Døden er en realitet, det kan vi ingenting stille op imod. Men LIVET, det har virkeligt noget at tilbyde os, her kan vi boltre os og gøre ting og sager så langt evnerne rækker og ofte lidt mere, så bare kom igang med at leve, for det er nytteløst at bekymre sig om det, man ingenting kan gøre ved. Sådan tænkte jeg, og folk sagde: Men det kan du jo ikke fortælle børnene! Nej, tænkte jeg så, men jeg kan i hvert fald fortælle dedres voksne det.

Jeg syslede og rumsterede længe med teksten til bogen og fuldt så længe med tegningerne. Jeg tror ikke, resultatet blev til det, min forestilling først havde lagt ud med, men det var sådan, det blev, og det må jeg finde mig tilrette med.